Hvad siger loven?
For kat. A – Motorcykel gælder følgende:
Man kan selvfølgelig ærgre sig over det store obligatoriske timetal, hvis man kan køre mc i forvejen, men det store antal obligatoriske timer, gør det muligt at lære køreteknik mere grundigt, og det kan redde dit liv en dag.
Oven i det kommer 29 teorilektioner. Jeg har lagt noget af det sammen, så det ikke drejer sig om alt for mange aftener.
Nye regler januar 2013
De nye regler indebærer at man skal ha’ lige mange køretimer, uanset hvornår man har erhvervet bilkørekort. Desuden må man højest køre på en mc med 125 ccm – 15 hk. hvis man er 18 år gammel. Når man fylder 20 år, kan man gå til en ny køreprøve, og få lov til at køre på en mc med op til 48 hk. Efter yderligere 2 år. kan man gå til køreprøve igen, og få lov til at køre stor mc. Er man fyldt 24 år, må man starte på stor mc, såfremt kørekortet er erhvervet på stor mc selvfølgelig.
Reglerne for dem der har erhvervet kørekort til lille mc før januar 2013, men stadig ikke har kørt to år på det tidspunkt er lidt…… uretfærdige. – Loven har hidtil sagt at kørekortet automatisk bliver stort, når I har haft det i to år, og det er også det der d.d. (18-09-2012) står på politi.dk. Det er bare ikke rigtigt. Den nye lov siger, at I kan fortsætte på lille mc (34 hk.) indtil I har haft kørekort to og OG er fyldt 22 år. Derefter kan I få tilladelse til at køre stor mc – efter i har bestået en køreprøve (dog ikke teoriprøve) på stor mc.
De gamle regler sagde…
Reglen med nedsat antal køretimer såfremt man har erhvervet kørekort til bil inden for de sidste to år, er bortfaldet. Der gælder et nedsat antal teoritimer, hvis man tager kørekort samtidig. Jeg tvivler på at reglerne er helt på plads, da den nye kørekortbekendtgørelse der træder i kraft til januar (2013) er behæftet med en del fejl – Et tegn på at den ikke er helt gennemarbejdet, og nok kommer i en ny udgave inden så længe.
Der findes selvfølgelig mange forskellige, mere eller mindre seriøse, motorcykelkøreskoler. Det er forretning, og derfor ser vi nok også forskelligt på det. Jeg går op i at undervise mine elever personligt, så jeg kender deres forløb.
Mange af de motorcykelkørelærere, der underviser, har aldrig selv ejet en motorcykel, før de begyndte at undervise. Og de kører stort set ikke selv motorcykel – Derfor kan det nok være svært for dem at forklare helt nøjagtigt hvordan de forskellige kræfter spiller ind, under mc kørsel.
Undervisningen i MC Køreskolen, er baseret på at kørekortet skal erhverves så hurtigt som undervisningen, og eleven, tillader det.
Det at jeg selv kører så meget mc som jeg gør, medfører at jeg før eller siden møder mine elever igen på 2 hjul – Det har jeg intet problem med. Jeg véd at jeg har gjort et godt stykke arbejde.
Manøvreprøver blev indført
Fra den 1. oktober 2008 er køreprøve reglerne ændret. Det har krævet et yderligere gebyr (I Odense er det 600 kr. i 2024)
Køreprøven til motorcykel skal starte på en manøvrebane, med de såkaldte manøvreprøver – Du kan se dem gennemgået her. Disse prøver drejer sig primært om at beherske motorcyklen ved lav fart – hvilket faktisk er noget af det sværere på motorcykel. Derefter er der en øvelse der skal vise at man er god til at bruge sin kontrastyring i sving. En halvcirkel med diameter på 24 meter skal gennemføres med mindst 30 km/t. De sidste to øvelser drejer sig om at undvige og katastrofeopbremse. Denne øvelse er indført, fordi man har opgivet at lære bilisterne at være opmærksomme i trafikken. Nu skal motorcykeleleverne i stedet bevise at de kan undvige de biler der kører ud foran dem på vejen.
Vi gennemgår øvelserne både på manøvrebane og på Køreteknisk anlæg, så du er helt med på hvad krav der stilles.
Manøvreprøven skal også gennemføres ved opgradering af kørekortet til A2 eller A.
Disse øvelser skal gennemføres tilfredsstillende inden turen går ud i trafikken.
Der er selvfølgelig også regler for hvordan man vurderer din “kørsel på vej” Du kan læse om det i “Fejlkataloget“